Generelle oplysninger

VVSdeluxe er en del af:

NICOBELLI VVS ApS

CVR: 40538739

Lunikvej 5D

2670 Greve Strand

Telefonnr.: 71 92 80 90

info@vvsdeluxe.dk



Webshop

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra netbutikken.

På www.vvsdeluxe.dk kan du bestille varer i vores webshop.

Alle priser er dagspriser inkl. moms og opdateres løbende. Når du handler med vvsdeluxe.dk indgås aftaler på dansk. Moms kan ikke krediteres hvis du har en bolig i udlandet. 

 

Sådan handler du hos os:

For at foretage et køb skal du igennem følgende trin:

- Find den/de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.

- Indtast dine personlige oplysninger.

- Vælg forsendelse/betalingsmåde.

- Godkend vores handelsbetingelser.

- Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet.

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en ordrebekræftelse.  



Betaling

Hos vvsdeluxe.dk kan der betales med: Dankort og Visa/Dankort, Master card og Maestro og Mobilepay. Der tages ikke gebyr ved kortbetaling.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra vvsdeluxe.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. 

Mere info

Data, du sender i forbindelse med køb, betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken vvsdeluxe.dk eller andre har mulighed for at læse dataene. Du har ingen risiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem.

Fragt og levering

Gratis fragt ved alle køb til privat- eller firmaadresse i Danmark.

Gratis fragt ved afhentning i butikken i Greve. Medbring dit ordrenummer ved afhentning.

Du skal selv betale fragten for varer, der returneres/ombyttes.

Vi benytter GLS til vores forsendelser som kun er i Danmark. 

Leveringstid er normalt 2-5 hverdage. Bestiller du inden kl. 13 på hverdage, sender vi samme dag. Vi gør opmærksom på at alle vores leveringstider er hverdage, hvor weekender og helligdage ikke hører under. Hvis du ikke har modtaget din pakke indenfor forventet leveringstid, bedes du sende en e-mail til info@vvsdeluxe.dk.

I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted. 

Vi forbeholder os retten til at sende mindre varer som brev, forudsat de kan være i modtagers postkasse. 

Levering af varer fra vvsdeluxe.dk anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret.



Levering med GLS

Hvis du vælger GLS med omdeling, så husk, at hvis du ikke er hjemme til at modtage pakken, vil buddet aflevere en pakkeseddel og du kan herefter afhente pakken på nærmeste GLS pakkehentningssted.

Hvis du vælger, at pakken må stilles på din adresse, foregår det på eget ansvar. Hvis pakken forsvinder fra adressen, efter at denne er stillet korrekt, ydes der ingen erstatning fra vores side.

Det er dit ansvar som kunde at afhente din bestilling hos GLS indenfor de oplyste tidsfrister. Hvis varen ikke afhentes indenfor tidsfristen, sendes den automatisk tilbage til os. I dette tilfælde, kan vi opkræve de reelle udgifter til returnering, som vi bliver pålagt af fragtfirmaet. Hvis du ønsker at få tilsendt varen på ny, skal du selv betale for ny fragt ved genlevering.

Risikoen for varer købt i vvsdeluxe.dk overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet. 

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.  

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@vvsdeluxe.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. 

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Du kan også benytte vores returformular som du finder her

Returnering 

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. 

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 


Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. 

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.


Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. 

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. 

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

 

Varen sendes til:

NICOBELLI VVS ApS
Lunikvej 5D,
2670 Greve Strand

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse. 



Reklamationsret

Købelovens mangelsregel finder anvendelse når du handler på www.vvsdeluxe.dk, og du har således 24 måneders reklamationsret.

Dette betyder, at du ved reklamation enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres inden rimelig tid efter, du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, kan du i første omgang tage et billede af produktet og fejlen og sende det til info@vvsdeluxe.dk sammen med dit faktura-nummer.

Herefter afgøres det, om produktet skal indsendes eller indleveres til os på vores adresse: NICOBELLI VVS ApS, Lunikvej 5D, 2670 Greve Strand. Når du returnerer varen, bedes du angive en beskrivelse af fejlen. Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.



PriceRunner købsgaranti

Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster intet og gælder for alle medlemmer der er logget ind på PriceRunner.

Selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og er kommet ind til vores hjemmeside via dem, kan dit køb stadig blive omfattet af Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er at registrere dig inden for en time efter dit køb. At blive medlem er gratis og tager mindre end tre minutter! Bliv gratis medlem på PriceRunner her

PriceRunner Købsgaranti sikrer dig i tilfælde af skade på varen ved levering, defekt vare, hvis en vare mangler ved levering, hvis varen er forkert eller fejlbehæftet eller hvis levering af varen udebliver. Husk på, at bestillingen skal være adresseret til dig personligt.

Købsgarantien erstatter dig som kunde for både anskaffelses- og fragtomkostninger og den direkte økonomiske skade, du har lidt. For værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger gives ingen erstatning.

For de endelige vilkår og oversigt over kategorier, der ikke er omfattet af garantien, besøg PriceRunner.

Købsgarantien har til formål at gøre forbrugere, som handler på nettet, mere trygge. Vi er glade for at være en af de udvalgte butikker, der indgår i garantien. På PriceRunners hjemmeside vises sådanne butikker med Købsgaranti-symbolet ud for deres navn.



Klageadgang 

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@vvsdeluxe.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: 

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her.



Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. 

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  

Personoplysningerne registreres hos NICOBELLI VVS ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. 

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige på vvsdeluxe.dk er NICOBELLI VVS ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@vvsdeluxe.dk.  



Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

VVSdeluxe

Lunikvej 5D

2670 Greve Strand

E-mail: info@vvsdeluxe.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 24.03.2021

Copyright 2018 VVSdeluxe - Webdesign af Reklamehuset                                                                                   Du kan betale med disse kort: Dankort Visa Mastercard maestro Anyday   og  mobilepay